KREA

 

 

Velkommen til vores kreative univers

KREA er vores kreative værksted der breder sig over hele Pumpestationens øverste etage.

Her er en stemning af, at vi befinder os lige under himlen, med de store ovenlysvinduer og dekorerings detaljerne fra udsmykningen af den oprindelige pumpestation. Børnene har her mulighed for at eksperimenterer og sanse forskellige slags materialer, og føle sig frie til at udtrykke og udvikle sig kreativt.

Vi har iværksat, og opdelt værkstedet i åbne arbejdsfællesskabs og fordybelsesområder hvor vi har indrettet et overskueligt æstetisk miljø hvor øjet og sanserne stimuleres, sådan at barnet kan lade sig inspirere og trække sig tilbage, og finde freden til at tænke tanker og være kreativt.

Som værkstedspersonale hylder vi langsomheden, vi vil gerne inspirerer børnene til at fordybe sig omkring deres produkt hvor vi er opmærksomme på at de er tilpas udfordret sådan at det svarer til deres individuelle behov og alder. Derfor er vi nærværende og guidende, og med vores kunsthåndværks-og pædagogiske faglighed i spil , hjælper vi barnet med at udvikle sin ide til færdigt produkt. Hvor vi har stor fokus på at værkstedet er et sted hvor kreativiteten bæres af en lyst til at skabe.

  •  Loungen, her slapper man af i den store sofa og  hygger sig med perler, garn og andre      aktiviteter der indbyder til fred og ro med meditations og fordybelses musik i baggrunden

  • I vores syværksted kan børnene når de har taget sykørekort, kaste sig ud i mindre syprojekter, derefter kommer der fokus på håndværket, detaljerne og på de mange muligheder der er ved at sy sit eget tøj. Man kan også designe sit eget og eksperimentere med syteknikker og materialer.
    En gang om året syr vi op til et stort modeshow som vi afholder sammen med andre Østerbro-klubber. Her arbejder vi i et længere forløb med idéudvikling, mønsterkonstruktion, og syning af fantastiske og fantasifulde kostumer.

  • På vores “torv“ som er hjertet i værkstedet, mødes vi omkring vores store fællesbord hvor børnene kan falde til ro efter en hektisk dag i skolen. Her kan man kan tegne, dekorere, modellerer, bygge skulpturer, knytte, væve og lave collager mm. Her der også plads til en snak med en nærværende voksen og med sine venner.

  • I vores Kunstmalerværksted har børnene mulighed for at eksperimentere og mærke egen kunstnerisk kraft og udtrykke sig igennem maling ,farver, teknikker og strukturer. Vi har plads og rum til at de kan gå legene ind i læringsprocesser og mærke de forskellige materialer, og få udviklet mod igennem at se hvad der sker uden at nødvendigvis at have et mål, men at mærke og udvikle sig gennem kreativitet og dens uendelige glæde. 

  • I Smykkeværkstedet er der plads til det finere håndværk, tålmodighed og detalje arbejde  det er stedet hvor der fremstilles mange personlige smykker. Børnene skal igennem en workshop hvor de lære de grundlæggende teknikker indenfor smykke fremstilling og  hvorefter de kan være i smykkeværkstedet på egen hånd. 

 

Vores fundament i kreaværkstedet bæres på en kærlig og anerkende atmosfære , hvor børnene opfordres til at tage ejerskab og ansvar i værkstedet som deres fristed, så derfor er vi glade for at byde velkommen, skabe rum til hygge ,fordybelse, snakke og have det sjovt sammen.

Vi glæder os vildt til at møde dig og sammen skabe det fedeste krea frirum i vores fantastiske værksted. 

 

 

 




MEDARBEJDERE I KREA:

 

 

Kirstine, ansvarlig for sy-værkstedet

Camilla, Krea

  FØLG OS PÅ INSTAGRAM!

 

                instaKREA

     

               @kreapumpen